I sine reklamer for den oversættelse af Machiavellis novelle ”Belfagor”, som jeg tidlige har kritiseret, skrev Informations forlag ”Nu for første gang på dansk!”. Det er imidlertid ikke korrekt. En første oversættelse, ”Machiavelli, Den Florentinske Secretarii, artige oc lystige Belphegors Gifftermaal; Udsæt aff Italiensk paa Danske oc dediceret til alle Onde Qvinder”, udkom allerede i 1660. Den kan nu fås som e-bog på det Kongelige Bibliotek takket være den såkaldte EOD-service.
Hvad vigtigere er: En anden oversættelse ved Johan Windfeld-Hansen (1918-2005) udkom i 1954 i antologien Halvtreds Mesterfortællinger udvalgt af Jens Kruuse og Ole Storm (Kbh., Det Schønbergske Forlag, 1954), under titlen ”En meget lystig novelle”. Johan Windfeld-Hansens oversættelse er Qvortrups oversættelse langt overlegen.
[Note for bogjægere: Halvtreds Mesterfortællinger udkom siden i to bind i serien Schønbergs Lommeelefanter som hhv. 20 Mesterfortællinger og 30 Mesterfortællinger. Machiavellis novelle er at finde i 20 Mesterfortællinger].
Lad os som en smagsprøve sammenligne oversættelsen af novellens begyndelsessætning.
Original:
”Leggesi nelle antiche memorie delle fiorentine cose come già s’intese, per relatione, di alcuno sanctissimo huomo, la cui vita, apresso qualunque in quelli tempi viveva, era celebrata, che, standosi abstracto nelle sue orazioni, vide mediante quelle come, andando infinite anime di quelli miseri mortali, che nella disgratia di Dio morivano, all’inferno, tucte o la maggior parte si dolevono, non per altro, che per havere preso moglie essersi a tanta infelicità condotte”. Machiavelli, Favola [di Belfagor arcidiavolo].
”Belphegors Gifftermaal” (ca. 1660), f. Aiir.
”Udi de gamle Krøniker af Florence læser man, at en meget hellig Person, hvis lif oc lefnet var al Verden til forundring, blef en Dag henrørt udi Aanden, oc hafde en synderlig Aabenbaring, nemblig: hannem tyckis, at hand saae, hvorledes at alle gifte Mænd, hvis Sjæle gange udi stor mængde til Helffved, klagede sig offver, at deris Qvinder vaare Aarsage til denne deres store Ulycke, til hvilcken de icke vare komne dersom de haffde blefvet ugifte; (…)” (med forbehold for afskriftsfejl)
”En meget lystig novelle”, (1954) s. 16:
“Man kan i de gamle florentinske krøniker læse beretningen om en meget hellig mand, hvis livsvandel af alle dalevende pristes i høje toner, og som under fordybelsen i sine bønner så, hvorledes de utallige stakkels dødelige, som døde i Guds unåde og gik til helvede, alle eller for størstedelen klagede over, at de kun var blevet bragt i så stor ulykke, fordi de havde giftet sig.”
“Belfagor”, 2008, s. 21:
“I krønikerne fra det gamle Firenzes historie kan man læse om en from mand, der levede for lang tid siden. Det var denne mand, der berettede om at de – eller de fleste af dem – der døde uden for Guds nåde – og som derfor måtte i Helvede – var af den opfattelse, at det var deres koners skyld.”
Allerede i novellens første sætning udelader oversætteren altså en del af sætningen, så det ikke fremstår klart, hvor historien stammer fra. Den stammer fra en vision, et syn, en åbenbaring, som en from mand har haft under sine bønner, og hvis beretning er nedskrevet i Firenzes krøniker. Qvortrup har slettet det, der handler om visionen, hvorfor det nu virker som om helvedes fyrster har hørt hans beretning (den efterfølgende sætning), hvilket de jo ikke har. Qvortrup har desuden slettet indskuddet om, at mandens ”livsvandel af alle dalevende pristes i høje toner” og tilføjet indskuddet om at manden ”levede for lang tid siden”. Småting, ja, men for nu at blive blandt mørkets magter: djævelen er nu engang i detaljen for en oversætter. (For større indvendinger, se mit tidligere indlæg).
category: Machiavelli, oversættelse tags: Belfagor, Belphegors Gifftermaal, Halvtreds Mesterfortællinger, Johan Windfeld-Hansen, Machiavelli, Mads Qvortrup