Comments(0) Så har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sendt den imponerende hjemmeside om Renæssancens sprog i Danmark i luften. Man kan kan slå danske og latinske ord op i periodens egne ordbøger.
Tak til DSL og projektets medarbejdere!
I forbindelse med udgivelsen af den danske oversættelse af Cervantes’ Eksemplariske noveller har oversætteren Rigmor Kappel Schmidt udgivet en webbog om værket:
Bogen SENTIERI LIGURI PER VIAGGIATORI NORDICI. STUDI INTERCULTURALI SULLA LIGURIA redigeret af Paola Polito og udgivet af forlaget Leo S. Olschki, Firenze 2008 er nu blevet præsenteret i København, Dublin og La Spezia og vil i maj måned blive præsenteret i Genova. Se videoklip fra præsentationen i Dublin her:
http://it.youtube.com/watch?v=-XH1WByNg_E
Paola Polito har inddraget italianister, kunstnere, forfattere og eksperter inden for litteratur, kunst og idéhistorie i sit arbejde med denne bog. Den henvender sig til italiensklærere og -studerende, men også til alle andre, der har lyst til at uddybe deres kendskab til Ligurien.
Det er en del af områdets kulturelle arv, at der altid har været en tæt forbindelse til Nordeuropa, hvilket kan have særlig interesse for et skandinavisk publikum. Bogen indeholder bl.a. den svenske forfatter Björn Larssons tanker om sit eget forfatterskab sammenlignet med den liguriske Francesco Biamontis, Asger Jorns oplevelser i Ligurien, kommenterede uddrag fra H.C. Andersens dagbog fra rejser i Ligurien. Og meget andet!
Bogen indeholder bidrag af: Roberto Bertoni, Francesca Del Santo, Hanne Jansen, Steen Jansen, Ole Jorn & Piero Simondo, Björn Larsson, Paola Polito, Sandro Ricaldone, Enrica Salvaneschi, Erling Strudsholm, Anders Toftgaard og Lene Waage Petersen.
I forbindelse med et projekt om blogging som forskningsformidling har Bodil Christensen, som er kommunikationsansvarlig på Danmarks Biblioteksskole, haft den venlighed at interview mig om denne blog.
Interviewet kan ses her: http://blogs.db.dk/hvorfor/?p=3#more-3
Comments(0) På fredag taler jeg ved konferencen « Les écrivains à la cour en Europe, 16e-18e siècle » ved universitetet Versailles-Saint-Quentin-en-Yvelines om Renæssancetopos’et “Les Lettres & les Armes”. Mere om emnet efter konferencen
Du kan se konferenceprogrammet her:
http://www2.uvsq.fr/1216974640035/0/fiche___actualite/&RH=accesdirect
Comments(0) Spørgsmålet om uddannelse var et af de vigtigste i den bevægelse, som vi kender under navnet Renæssancehumanismen. Renæssancehumanisterne gjorde op med middelalderens opfattelse af børneopdragelse og uddannelse. I 1400-tallets akademier i Italien underviste de førende humanister kommende fyrster og skrev traktater herom. I forlængelse heraf gjorde Erasmus af Rotterdam (1467-1536), der selv havde fungeret som huslærer for børn af flere af Europas fremtrædende magthavere, op med gængse undervisningsprincipper i sin tale om liberal børneopdragelse Declamatio de pueris statim ac liberaliter instituendis, hvis tanker blev taget op af mange af samtidens forfattere, heriblandt af de to franske forfattere og lærde François de Rabelais (1483-1553) og Michel de Montaigne (1533-1592). Læs mere »
Den megen tale om forskningsbaseret undervisning har kunnet give indtryk af, at forskningen kommer først og er det primære, og at undervisningen kommer dernæst og er det sekundære. Denne holdning fremgår da også af alle diskussioner om emnet på universitetet. Men for humaniora forholder det sig til dels omvendt, i hvert fald ud fra en generel men til tider også ud fra en partikulær betragtning. Læs mere »
Comments(0) Nu er Videopodcasts af to af mine forelæsninger om Renæssancen i Frankrig (holdt som en del af kurset Renæssancekundskab II på Københavns Universitet) offentliggjort.
De findes på følgende link
http://www.itmedia.dk/podcast/anders_toftgaard.xml
hvortil der også henvises ude i højre side (nederst) af denne blog.
For at kunne arbejde med Podcast skal man downloade speciel software. Softwaren giver mulighed for at abonnere på Podcast-kanaler og sørger for automatisk at hente de seneste episoder af disse casts ned på ens computer. Der findes flere udgaver af denne software, som alle er gratis.
Itmedia på KUA anbefaler Webbrowseren FIREFOX eller den seneste version af iTunes, som også kan administrere podcasts.
Se mere om podcasts på http://www.itmedia.dk/ under ”podcasts” eller på http://podcast.hum.ku.dk/.
Det kræver en bredbåndsforbindelse at se podcastene.
“Semiotikken er en videnskab, der siden Saussures tankeeksperiment – “Man kan altså tænke sig til en videnskab, der studerer tegnenes liv” – altid er blevet præsenteret som værende in fieri eller måske snarere in spe. Retorisk er den altid bundet op på fremtiden, men den synes – på trods af påstande fra de enklaver, som f.eks. Bologna, Limoges, Tartu, Århus, Odense, København og Lund (det nye hjemsted for IASS), hvor semiotikkens glade budskab stadig forkyndes, og hvor fædrenes enigmatiske skrifter vedvarende er genstand for skolastiske diskussioner – at være knyttet til fortiden. Et stykke fortids fremtid, som man stadig mere sjældent ser komme rullende. Men Roland Barthes’ essays forfører stadig, usystematiske og fragmentariske, i deres lidenskabelige brydekamp med stoffet.”
Sådan lyder en af konklusionerne i min artikel ”Fragmenter af en videnskabelig diskurs. Barthes og det semiologiske eventyr” i antologien redigeret af Carsten Meiner: Roland Barthes. En antologi. udgivet på Museum Tusculanums Forlag i 2007.
Comments(0) I sine reklamer for den oversættelse af Machiavellis novelle ”Belfagor”, som jeg tidlige har kritiseret, skrev Informations forlag ”Nu for første gang på dansk!”. Det er imidlertid ikke korrekt. En første oversættelse, ”Machiavelli, Den Florentinske Secretarii, artige oc lystige Belphegors Gifftermaal; Udsæt aff Italiensk paa Danske oc dediceret til alle Onde Qvinder”, udkom allerede i 1660. Den kan nu fås som e-bog på det Kongelige Bibliotek takket være den såkaldte EOD-service.
Hvad vigtigere er: En anden oversættelse ved Johan Windfeld-Hansen (1918-2005) udkom i 1954 i antologien Halvtreds Mesterfortællinger udvalgt af Jens Kruuse og Ole Storm (Kbh., Det Schønbergske Forlag, 1954), under titlen ”En meget lystig novelle”. Johan Windfeld-Hansens oversættelse er Qvortrups oversættelse langt overlegen.
[Note for bogjægere: Halvtreds Mesterfortællinger udkom siden i to bind i serien Schønbergs Lommeelefanter som hhv. 20 Mesterfortællinger og 30 Mesterfortællinger. Machiavellis novelle er at finde i 20 Mesterfortællinger].
Lad os som en smagsprøve sammenligne oversættelsen af novellens begyndelsessætning.
Original:
”Leggesi nelle antiche memorie delle fiorentine cose come già s’intese, per relatione, di alcuno sanctissimo huomo, la cui vita, apresso qualunque in quelli tempi viveva, era celebrata, che, standosi abstracto nelle sue orazioni, vide mediante quelle come, andando infinite anime di quelli miseri mortali, che nella disgratia di Dio morivano, all’inferno, tucte o la maggior parte si dolevono, non per altro, che per havere preso moglie essersi a tanta infelicità condotte”. Machiavelli, Favola [di Belfagor arcidiavolo].
”Belphegors Gifftermaal” (ca. 1660), f. Aiir.
”Udi de gamle Krøniker af Florence læser man, at en meget hellig Person, hvis lif oc lefnet var al Verden til forundring, blef en Dag henrørt udi Aanden, oc hafde en synderlig Aabenbaring, nemblig: hannem tyckis, at hand saae, hvorledes at alle gifte Mænd, hvis Sjæle gange udi stor mængde til Helffved, klagede sig offver, at deris Qvinder vaare Aarsage til denne deres store Ulycke, til hvilcken de icke vare komne dersom de haffde blefvet ugifte; (…)” (med forbehold for afskriftsfejl)
”En meget lystig novelle”, (1954) s. 16:
“Man kan i de gamle florentinske krøniker læse beretningen om en meget hellig mand, hvis livsvandel af alle dalevende pristes i høje toner, og som under fordybelsen i sine bønner så, hvorledes de utallige stakkels dødelige, som døde i Guds unåde og gik til helvede, alle eller for størstedelen klagede over, at de kun var blevet bragt i så stor ulykke, fordi de havde giftet sig.”
“Belfagor”, 2008, s. 21:
“I krønikerne fra det gamle Firenzes historie kan man læse om en from mand, der levede for lang tid siden. Det var denne mand, der berettede om at de – eller de fleste af dem – der døde uden for Guds nåde – og som derfor måtte i Helvede – var af den opfattelse, at det var deres koners skyld.”
Allerede i novellens første sætning udelader oversætteren altså en del af sætningen, så det ikke fremstår klart, hvor historien stammer fra. Den stammer fra en vision, et syn, en åbenbaring, som en from mand har haft under sine bønner, og hvis beretning er nedskrevet i Firenzes krøniker. Qvortrup har slettet det, der handler om visionen, hvorfor det nu virker som om helvedes fyrster har hørt hans beretning (den efterfølgende sætning), hvilket de jo ikke har. Qvortrup har desuden slettet indskuddet om, at mandens ”livsvandel af alle dalevende pristes i høje toner” og tilføjet indskuddet om at manden ”levede for lang tid siden”. Småting, ja, men for nu at blive blandt mørkets magter: djævelen er nu engang i detaljen for en oversætter. (For større indvendinger, se mit tidligere indlæg).